Betalingsapp - Kreditkort og Mobilepay

Mobilepay eller kreditkortbetaling: Guide til Vaskeriget Betalingsapp

Selvom at Vaskeriget er møntvaskerier, så kan man – udover mønter og sedler – selvfølgelig også betale med kreditkort (VISA/Dankort, Mastercard og Maestro) og Mobilepay.

Her er en kort og nem brugervejledning til hvordan man betaler med kort eller Mobilepay.

1. Download app’en fra AppStore eller Google Play Store.

2. Åben app’en og giv tilladelse til at den må bruge din placering (og tryk derefter på fluehakket i infoboksen).

3. Vent i maksimalt 30 sekunder på, at den fysiske betalingsautomat/maskine bliver genkendt af app’en og dukker op på skærmen.

4. Nede i bunden af skærmen/app’en kan man vælge mellem betalingsmetoder (kreditkort eller Mobilepay). Man skal trykke på den lille hvide pil nede i højre hjørne. Herefter trykker man på knappen hvor der står ‘Kreditkort’ eller ‘Mobilepay’.

Kreditkort

1. Indtast det beløb, i feltet ud for ‘Pris’, som du ønsker at overføre til den fysiske betalingsautomat.

2. Tryk på ‘Fortsæt’.

3. Indtast dine kreditkortinformationer og slide den grønne ‘Betal’ barre til højre, for at gennemføre betalingen.

4. Opret en PIN-kode ved at indtaste den to gange i træk, for at bekræfte at den er korrekt.

5. Betalingen er nu gennemført og du vil kunne se beløbet i displayet på betalingsautomaten i Vaskeriet.

Mobilepay

1. Indtast det beløb, i feltet ud for ‘Pris’, som du ønsker at overføre til den fysiske betalingsautomat.

2. Tryk på ‘Fortsæt’.

3. Du bliver automatisk sendt til Mobilepay app’en, hvor du logger ind og godkender betalingen. Herefter sendes du automatisk tilbage til Vaskeriget app’en.

4. Betalingen er nu gennemført og du vil kunne se beløbet i displayet på betalingsautomaten i Vaskeriet.

Så nemt er det! Du kan betale med kreditkort og Mobilepay i alle vores vaskerier.

Hvis du vil se flere informationer om vores vaskerier, så kan du læse om dem her.